Om Dandy Business Park

Familien Bagger-Sørensen lagde for over 100 år siden grundstenen til DANDY tyggegummieventyret i Vejle.

Virksomheden og dens medarbejdere udviklede kerneforretningen ved at fokusere på innovation, være visionære og have viljen samt modet til at skabe noget større.

I dag er DANDY tyggegumminavnet historie, men familien har valgt at lade navnet og virksomhedens DNA leve videre i Dandy Business Park, der er etableret i midten af Danmark i Vejle Nord. Rammerne indbyder til at gå nye veje og tænke store tanker.

Læs mere om Bagger-Sørensen her.

“Vækstorienterede virksomheder udvikler sig bedst i gode fysiske rammer, hvor de ønskede ressourcer og kompetencer er til rådighed”

Jørgen Andersen
Direktør

De bedste vilkår for vækst og innovation

Grundtanken bag Dandy Business Park er samarbejde på tværs mellem virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og myndigheder, den såkaldte Triple Helix model.

Vi har optimeret dette samarbejde for at skabe de bedst mulige vilkår for virksomheders vækst og innovation via synergi og videndeling.

Dandy Business Park rummer på alle måder de helt rigtige rammer for innovationsmiljøer, vækstprogrammer, udviklings- og demonstrationsfaciliteter og indgåelse i forskellige projekter og netværk.

Og i disse omgivelser, der inde som ude indbyder til at gå nye veje og tænke store tanker – og med et solidt team i ryggen – har en virksomhed alle muligheder for at koncentrere sig om kerneforretningen og blive en del af succeshistorien i Dandy Business Park:

Et dynamisk innovationsmiljø der skaber vækst med omtanke.

Vi glæder os til at byde dig velkommen…