TURBO PLANT: Plantebaseret Udviklingsnetværk – Smagens Dag
Smag er nøglen til kommerciel succes. Når smagen er i orden, er vejen banet for genkøb, kundeloyalitet, positiv omtale og stabil afsætning. På dette netværksmøde tager vi fat i smagen på de plantebaserede fødevarer og får værdifulde input til arbejdet med at udvikle og forbedre den.
–
Program
9.00 – 9.25
Velkomst og opsamling på seneste møde
9.25 – 10.20
Den Planterige Smagsrejse – oplæg v/ Per Mandrup
· Hvorfor har de plantebaserede produkter en særlig udfordring?
· Hvilke grundelementer består den gode smagsoplevelse af?
· Hvordan arbejder du systematisk med at forbedre smagsoplevelsen?
Det får du svar på, når Per Mandrup, tidligere Michelin-kok og coach for kokkelandsholdet, giver et unikt indblik i de metoder, som den gastronomiske elite bruger til at perfektionere måltidet. Metoder, der bygger på velafprøvet viden om menneskers opfattelse af mad, og som derfor også kan bruges i din produktudvikling – også selvom dit produkt er til hverdagsbrug.
Se mere om Per Mandrups arbejde på www.culinaryinstitute.dk
10.20 -10.30
Introduktion til sensorisk test
Det koster både tid og penge at få et produkt på markedet. Med en sensorisk test får du feedback fra et uvildigt panel af forbrugere, så du kan justere smag, konsistens og udseende inden produktet rammer hylden. Det betyder, at du er sikker på at investere salgs- og markedsføringsarbejde i et produkt, som der er størst mulig sandsynlighed for, at kunderne vil købe igen, når de har smagt det.
I samarbejde med Heco et al kan Turbo Plant tilbyde sensorisk test af plantebaserede produkter på særligt fordelagtige vilkår.
10.30 – 10.45
Pause
10.45 – 11.50
Netværksaktivitet: Smagen i fokus
Erfaringsudveksling og videndeling i grupper.
Hvordan bliver der arbejdet med smag rundt omkring i virksomhederne?
Hvilke udfordringer er der? Hvilke muligheder?
Hvordan kan vi hjælpe hinanden?
11.50 – 12.00
Hvad skal temaet for næste møde være?
–
Hvor og hvornår?
16. marts 2023
Kl. 9.00-12.00
Food Innovation House
Lysholt Allé 3
7100 Vejle
–
Tilmelding
Det er gratis at deltage i Plantebaseret Udviklingsnetværk.
Meld dig til via boksen øverst til højre på her på siden.
OBS: Max. 40 deltagere
–
Om Plantebaseret Udviklingsnetværk
Plantebaseret Udviklingsnetværk er stiftet for at gøre det nemmere for dig at udvikle nye, plantebaserede fødevarer af høj kvalitet. Det er netværkets medlemmer, der sætter dagsordenen for, hvilke emner, vi sætter fokus på. Netværket mødes 4-6 gange årligt. Plantebaseret Udviklingsnetværk arrangeres i samarbejde med Food From Denmark.
Brug f.eks. netværket til at blive klogere på:
· Naturlig smag
· Nye ingredienser
· Butikskædernes krav og ønsker
· Planteproteiner
· Fermentering
Plantebaseret Udviklingsnetværk er også det bedste sted at få overblik over aktører og virksomheder i branchen, dele viden og finde nye samarbejdspartnere.
–
Har du spørgsmål?
Kontakt projektkoordinator Emilie Frederiksen
emilie@baggersorensen.com
–
Plantebaseret Udviklingsnetværk er en del af udviklingsprojektet Turbo Plant, der hjælper plantebaserede virksomheder til vækst. Turbo Plant er støttet af Industriens Fond.