TURBO PLANT – Plantebaseret Udviklingsnetværk 12. september 2023

Turbo Plant_PlantebaseretProduktudviklingsnetværk

TURBO PLANT: Plantebaseret Udviklingsnetværk – I køkkenet med danske bælgfrugter

Mød Astrid Søgaard, der som co-founder af Pure Dansk har sat gamle danske bælgfrugtsorter på dagsordenen og fundet nye spændende måder at bruge dem.

På netværksmødet fortæller hun historien om Pure Dansk og om arbejdet med at dyrke, sælge og ikke mindst få folk til at bruge danske bælgfrugter som ingrid ærter, gråærter, anicia linser og hestebønner.

Derefter skal vi i køkkenet og sammen prøve kræfter med bælgfrugterne med hjælp fra Astrid.

Turen i køkkenet er også en smagsprøve på, hvordan det er at deltage i Turbo Plant’s Kreative Udviklingsdage, hvor 10-12 håndplukkede produktudviklere fra fødevareindustrien inviteres til at eksperimentere med nye plantebaserede ingredienser fra en innovativ leverandør.

Hvor og hvornår?

12. september 2023, kl. 13.00-16.30
Food Innovation House
Lysholt Allé 3
DK-7100 Vejle

Tilmelding

Det er gratis at deltage i Plantebaseret Udviklingsnetværk.

Meld dig til via boksen øverst til højre på her på siden.

OBS: Når du tilmelder dig Plantebaseret Udviklingsnetværk, tilmelder du dig også vores nyhedsbrev, hvor vi fortæller om nye møder og andre aktiviteter i Turbo Plant, som er relevante for dig. Du kan til enhver tid afmelde.

Kan du ikke deltage denne gang? Tilmeld dig Turbo Plants nyhedsbrev og få besked næste gang.

Program 12. september 2023

13.00: Velkomst + info om efterårets tilbud fra Turbo Plant

13.15: Oplæg v. Astrid Søgaard, Pure Dansk, plus intro til workshop

14.15: Workshop i Food Innovations House’s udviklingskøkken

16.00: Nyd de planterige resultater af eftermiddagens arbejde

16.30: Tak for i dag

Har du brug for en pdf, der er lige til at printe?
Klik på billedet

onepager_plantebaseretudviklingsnetværk

Om Plantebaseret Udviklingsnetværk

Plantebaseret Udviklingsnetværk er stiftet for at gøre det nemmere for dig at udvikle nye, plantebaserede fødevarer af høj kvalitet.

I løbet af netværkets første seks måneder har vi fået over 100 medlemmer fra både små, store, nye og veletablerede fødevarevirksomheder og organisationer i Danmark.

Det er netværkets medlemmer, der sætter dagsordenen for, hvilke emner, vi sætter fokus på. Netværket mødes 4-6 gange årligt. Plantebaseret Udviklingsnetværk er en del af udviklingsprojektet Turbo Plant, der arbejder for at skabe plantebaseret vækst i danske fødevarevirksomheder.

Brug f.eks. netværket til at blive klogere på:

· Naturlig smag
· Nye ingredienser
· Butikskædernes krav og ønsker
· Planteproteiner
· Fermentering

Plantebaseret Udviklingsnetværk er også det bedste sted at få overblik over aktører og virksomheder i branchen, dele viden og finde nye samarbejdspartnere.

Har du spørgsmål?

Kontakt projektkoordinator Emilie Mikkelsen
emi@baggersorensen.com

Plantebaseret Udviklingsnetværk er en del af udviklingsprojektet Turbo Plant, der arbejder for at skabe plantebaseret vækst i danske fødevarevirksomheder.

Plantebaseret Udviklingsnetværk arrangeres i samarbejde med Food From Denmark.

Turbo Plant er støttet af Industriens Fond.

Turbo_Plant_Logo

Food From Denmark logo

 

Industriens_Fond_Logo